Ofte stillede spørgsmål

Hjem » Optagelsesprocedure » Ofte stillede spørgsmål

Husk: Der findes ikke dumme spørgsmål, og har I stadig spørgsmål til skolen, når I har kigget og læst på hjemmesiden, da tøv ikke med at kontakte skolen, eller endnu bedre; book tid til en optagelsessamtale, besøg skolen og stil de sidste spørgsmål i denne sammenhæng.

Værdigrundlaget er efterskolens DNA. Det er de byggesten, der danner basis for dit barns hverdag, når han eller hun en dag starter som efterskoleelev.

Du kan læse om skolens værdier under Værdigrundlag. Hvis vi skal gøre det lidt kortere, kan det forklares ved, at HE er en skole for alle, der vil gå i skole og som vil være gode kammerater. Skolen lægger vægt på den gode dialog, også når problemer skal løses. Vi taler pænt, og vi gør os meget umage med at have en sund, god og hjemlig atmosfære.

Mange forældre får sig desværre nogle gange en overraskelse, når de opdager udgifter, de ikke var opmærksomme på. Skolepengene på Hårslev Efterskole dækker næsten alt. Global linje har en udlandstur til Bruxelles. Til denne tur er der en ekstrabetaling. 

Dette skyldes de ekstra udgifter til pædagogisk personale, bil- og busleje, samt udgifter til overnatning. Vi mener at det er fair, at det er hjemmene til elever på disse linjer, der har denne udgift, da eleverne på de andre linjer ikke kommer på lignende udgiftstunge. 

Elever, der vælger af aflægge eksamen i cambridgeengelsk, vil desuden blive opkrævet et mindre beløb. Det skyldes at det alene er Studieskolen, der laver disse prøver. Hjemmene faktureres direkte fra Studieskolen.

Af og til sker der det, at en elev alligevel ikke ønsker at være elev på Hårslev Efterskole

Hvis man melder sig ud før skole start, koster det hjemmene det indbetalte depositum.

Melder man sig ud efter skolestart koster det hjemmene 4 ugers skolepenge uden statstilskud.

Dette skyldes, at opståede ledige pladser kan være vanskelige at få besat i månederne op til skolestart. Langt de fleste udskolingselever har lagt planer for deres skoleår, jo tættere vi kommer på skolestart. Pladser opstået efter skoleopstart er typisk også vanskelige at få besat.

Vi mener, at det er i hverdagen, magien sker. Denne hverdag omfatter også ture ud af huset. Dels ture med sin linje, dels ture med hele skolen. Det er velplanlagte udflugter med grundig forberedelse og med både læring og fællesskabsskabende aktiviteter. I løbet af efterskoleåret kommer eleverne på en stor skilejrskole. Det er ligeledes en tur, der styrker fællesskabet, udvide horisonter og skabe indblik i sig selv og verden omkring os. Skituren tilrettelægges, så der er udfordringer for alle niveauer. Denne tur er inkluderet i skolepengene.

Mobiltelefoner er en del af unge menneskers liv. Ligesom det er en del af vores liv. Men hvor meget skal mobiltelefoner fylde i hverdagen på en efterskole?

På mange efterskoler er der lige nu en bevægelse mod at forbyde og inddrage mobiltelefoner i meget høj grad. Her på skolen er vores indstilling lidt anderledes.  Skolen praktiserer, at eleverne skal lære at bruge deres mobiler, så de får en sund og balanceret mobiladfærd. Dvs. ikke mange begrænsninger, men reaktioner ved uhensigtsmæssig brug og kun fremme i timerne, i samling og i spisesituationer ved læreres accept og faglig benyttelse.

På Hårslev Efterskole mener vi, at oplysning kommer før forbud og begrænsninger, men at vi som skole naturligvis er vores professionelle ansvar voksent.

I introperioden praktiserer vi, at eleverne kun har deres mobiler i afgrænsede tidsrum. Elever fortæller typisk at skolens praksis er både balanceret og velfungerende.

På Hårslev Efterskole har vi et vaskeri, som eleverne kan benytte. Der er en mindre brugerbetaling, som betales via en mobilapp. Det fungerer let for alle. Enkelte elever tager vasketøjet med hjem fra tid til anden. Det blander vi os ikke i.

I langt de fleste tilfælde glider dagene på en efterskole uden regelbrud. I Hårslev kigger vi altid på den aktuelle situation, og vi er meget bevidste om vores ansvar både for den enkelte elev og for det store fællesskab. Vi har altid et ønske om, at alle elever er med hele vejen gennem skoleåret, da alle har værdi i fællesskabet. Omvendt kan der være situationer, der kalder på mere alvorlige konsekvenser for den enkelte elev, hvor hjemsendelse eller sågar afbrydelse af skoleåret kan komme på tale.

Weekenderne på Hårslev Efterskole er kendetegnet ved et mere roligt program. Eleverne spiser typisk morgenmad lidt senere. Der vil være aktiviteter for alle, mulighed for at lave lektier og også tid til selv at arrangere aktivitet eller blot slappe lidt af. I weekenderne kan eleverne sove sammen i skolens opholdsstue. Det er der typisk mange, der synes er dejligt. Nogle weekender skal eleverne være på efterskolen, andre er forlængede, hvor stilheden sænker sig over Hårslev, og alle elever tager hjem.

Ja, men drenge og piger sover ikke sammen på Hårslev Efterskole, og må heller ikke besøge hinanden sidst på aftenen, natten og morgenen. Efter aftale laver vi samsovning i skolens opholdsstue, hvor piger og drenge i større grupper kan få lov at sove sammen.

Alle elever på efterskolen tilknyttes en kontaktlærer ved skolestart, hvorved skal både forældre og elev kan føle sig trygge. Denne lærer er opmærksom på alle elever, men særligt opmærksom på sine kontaktelever. Det er også denne lærer, der har den primære kontakt til hjemmet. Tag hurtigt kontakt til dit barns kontaktlærer med spørgsmål, undren og bekymring.

Med kontaktlæreren har gruppen nogle opgaver som de klarer i fællesskab. Det kan fx være rengøring, køkkenafrydning eller at lave arrangementer for alle skolen elever.

For at blive optaget på Hårslev Efterskole skal alle elever aflevere en skoleudtalelse fra nuværende skole. Det er et par sætninger, der forholder sig til skoledeltagelse fagligt og socialt. Når man er elev på Hårslev Efterskole, skal man være indstillet på, at efterskolen tager det faglige seriøst på alle niveauer. Desuden skal man være indstillet på at være en god kammerat. Hårslev Efterskole optager elever på alle faglige niveauer. Fælles for alle elever er, at de gerne vil gøre sig umage i skolen og gerne vil være blandt gode kammerater.

På Hårslev Efterskole strækker forløbet sig over nogle uger, før den normale hverdag melder sig. Vi bruger meget tid på at eleverne hilser på hinanden i forskellige sammenhænge. Fx aktiviteter i klassen, i kontaktgruppen, med værelseskammeraterne, med hele deres gangfællesskab og endeligt med alle elever på efterskolen. Vores mangeårige erfaring fortæller os, at det har stor værdi at eleverne får hilst på alle på skolen, og at dette understøtter en god skolestart.

Hårslev Efterskole er en mindre efterskole, hvor alle elever lærer hinanden at kende. Det synes vi er værdifuldt. Desuden har vi mange forskellige fag og linjer, hvilket betyder at man som elev fordybe sig i mange områder. Hårslev Efterskole er for elever, der gerne vil klargøre sig til en ungdomsuddannelse og opleve deres livs skoleår i et aktivt miljø, hvor undervisning, linjefag og fritidsaktiviteter udgør hverdagen i en hjemlig atmosfære.

Skolen har en god økonomi og er særdeles velholdt med meget attraktive områder ude som inde for alle elever. Vi er beliggende på landet, men ikke desto mindre top moderne.

Alle voksne på efterskolen gør sig hver dag meget umage med at skolens elever trives, og oplever vi andet reagerer vi på dette.

På Hårslev Efterskole optages ca. lige mange piger og drenge.

I al beskedenhed er vi glade for at kunne fortælle, at det er populært at gå på Hårslev Efterskole. Vi optager knap 100 elever, og er dermed ofte hurtigere fyldt op end større skoler. Tøv ikke med at komme til et optagelsesmøde på skolen, så du kan træffe dit efterskolevalg.

Ja! Alle efterskoler tilbyder individuel elevstøtte. Det kan være søskenderabat eller tvillingerabat - eller støtte til familier, der pludselig bliver ramt af arbejdsløshed eller andet. Hvis det er aktuelt for jer, så spørg ind til denne mulighed, når du besøger skolen.

I hverdagen kan skolens elever tage med det offentlige til og fra skolen. Søndag aften og enkelte særlige dage hen over skoleåret har vi vores egen bus, der kører fra Slagelse station og direkte til skolen. Dette koster ikke ekstra og rigtig mange elever benytter sig af denne mulighed. Vi opfordrer elever til at benytte dette tilbud. Nogle elever bliver hentet og bragt af familiemedlemmer. Dette blander vi os ikke i.

Ja.  Elever kan få hjælp til valg af ungdomsuddannelse og til indskrivning til ungdomsuddannelse. Det er dog altid eleven og elevens hjem, der er ansvarlige for at deadlines overholdes og at indskrivninger bliver gjort. Efter elevens og hjemmenes ønske afholder skolens vejleder samtaler med de enkelte elever. 

Når dit barn starter på efterskole, betyder det et farvel til de vante mad- og spisevaner. Og et goddag til nye vaner. På Hårslev Efterskole har vi et meget moderne køkken. Vi serverer måltider, hvor vi i høj grad kigger på, hvad de unge mennesker godt kan lide at spise. Vi skeler til klimaråd, og vi er vores ansvar bevidst, så den mad vi serverer hverken er for fed eller for sød, men er kendetegnet ved gode kulhydrater og proteiner og masser af fibre. Alle elever og voksne kan komme med ideer og ønsker til ugens serveringer.  Man kan være vegetar, og dokumenterede fødevareallergier kan vi tage hensyn til. Har du/I særlige hensyn vi skal være opmærksomme på, da kontakt kontoret for en snak herom. Meget kan heldigvis lade sig gøre.

Hårslev Efterskole anbefaler at hver elev hjemmefra er omfattet af en ulykkesforsikring og en ansvarsforsikring.

Hårslev Efterskole har ikke eleverne omfattet af forsikringer.