Hjem » Undervisning » Linjefag » Medielinjen

MEDIELINJEN

På medielinjen arbejder man med forskellige medier, så som aviser, internet, layout, film, redigering og radio. Man producerer bl.a. egne kortfilm lige fra instruktion over skuespil til færdigredigering. Holdet laver også materiale til skolens Facebook og Instagram.

Medier fylder meget i vores hverdag, fra de små klip, film og lyd vi henter på forskellige sociale medier, til de store film på lærredet. Men hvordan skabes indholdet og hvilke teknikker ligger bag? Hvordan får man delt sit indhold, og hvordan når man ud til og fanger brugerne med sit budskab?

På medielinjen har vi fat i kameraet, mikrofonen og andre værktøjer for at skabe f.eks. fotos, podcasts, hjemmesider, videoer, reklamer og grafisk design. Vi skal arbejde med lyd, lys, skygger, redigering og skabe en forståelse for de bedste teknikker, for at kunne fortælle vores historie og dele budskabet. På linjen er der stor kreativitet, tid og frihed til at prøve og øve sig, og vi arbejder oftest i mindre produktionshold, som skifter fra projekt til projekt. På den måde lærer man hinanden godt at kende og kan lære af hinandens styrker og færdigheder.

frederik-r

MØD LÆREREN - FREDERIK RANSDAM

Jeg er den heldige, der får lov til både at være lærer og pedel på en efterskole. At møde og arbejde med elever på Hårslev Efterskole er en daglig glæde, et stort privilegium – en vigtig opgave, hvor jeg sammen med kollegaer er med til at skabe: Et af de vigtigste år – et år på efterskole.

Som lærer arbejder jeg med linjefaget Medie samt nogle fysiske valgfag; Volleyball, Crossfit og Basketball. Desuden underviser jeg i E-sport.

I mit virke som pedel er jeg med til at drifte Hårslev Efterskole – en opgave, hvor 2 dage ikke ligner hinanden.

Da jeg både er engageret i den pædagogiske og den materielle del af efterskolen, har jeg stor indsigt i skolens hverdag, hvilket er et stort privilegie.

Jeg arbejder på Hårslev Efterskole, fordi det er stedet med skønne unge mennesker og fantastiske kollegaer.

SE HVAD ELEVERNE KAN