Et efterskoleår i Hårslev er et aktivt skoleår, og derfor er kosten meget vigtig.
Vores mål er at være i konstant udvikling med fokus på nye menuer og variation, og vi lægger stor vægt på sund, god og varieret kost, som smager dejligt.
Vi anvender sæsonbetonede råvarer, helst danske, og så få færdigprodukter som muligt. Vi bager selv vores brød og kager.
På Hårslev Efterskole tilbydes 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider dagligt med udgangspunkt af de anbefalede kostråd.