Musiklinjen får i dag besøg af @annarosenkilde
Vi glæder os 🎬🎼✨ #spildansk
Anna Rosenkilde er komponist, sangskriver, filmkomponist, sanger og instrumentalist.
Hun har studeret på Syddansk Musikkonservatorium, hvor hun i 2018 færdiggjorde en master i filmkomposition.
Hun har udgivet to soloalbum “Under the Skin of a Skeleton Zebra” (2010) og “White Woods” (2012) og spillet mere end hundrede koncerter med sin originale musik i Danmark, Nordeuropa, USA og Afrika.
De seneste år har hun komponeret musik til flere kort-, dokumentar- og animationsfilm, herunder den kritikerroste “Dreaming Murakami “(2018), som har rejst til filmfestivaler over hele verden.
Hendes øvrige kompositioner omfatter kormusik, musik til en danseforestilling og musik/lydkunst delen af en samling af audiovisuelle kunstværker.
Musikken er ofte atmosfærisk, enkel, poetisk og melodisk og kombinerer akustiske elementer med elektronik. Teksterne bevæger sig rundt i et stemningsfuldt univers fuld af forsvundne piger, forestillinger om livet efter døden, forelskelse, bedøvelse og begær. ...